Valget til regionsrådet handler om velfærd. Et stærkt velfærdssamfund, hvor alle har lige rettigheder, hvor der er lige muligheder for alle og hvor alle kan få et godt liv, er ikke en selvfølge. Det stærke velfærdssamfund er et valg og en prioritering, og det gør en forskel, hvem der sidder for bordenden. Med Socialdemokratiet for bordenden i Region Syddanmark vil vi arbejde for et stærkt velfærdssamfund for alle borgere i regionen.
De ansatte i Region Syddanmark gør hver dag en kæmpe indsats for at sikre sundhed og velfærd for alle. Vi skal passe på alt det, vi har bygget op i regionen, og vi skal kigge frem, så den ulighed, som vi endnu ikke har bekæmpet, bliver mindre. Vi skal styrke sundhedsvæsenet med bedre behandling til alle og mere fokus på den mentale sundhed. Vi ønsker en region i balance, hvor der er udvikling i både byer og i landområder, hvor afstand betyder mindre, og hvor uddannelser og arbejdspladser er tilgængelige i alle egne af Region Syddanmark.
Mere lighed og bedre velfærd for alle kræver fornyelse og forandring i den politiske ledelse af Region Syddanmark. Socialdemokratiet viser med dette arbejdsprogram vejen til mere lighed og bedre velfærd for alle i Region Syddanmark.
Med udgangspunkt i FN’s verdensmål 3, ønsker Socialdemokratiet at bevare og udvikle vort Syddanske sundhedsvæsen. Vi ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Det er et sundhedsvæsen, hvor borgeren er i centrum. Et sundhedsvæsen for alle. Uanset bopæl skal der være de samme muligheder for behandling og pleje af høj faglighed og kvalitet.
Det betyder, at vi skal sikre nærhed og sammenhæng. Vi skal bekæmpe ulighed i sundhed og skabe høj kvalitet ved at sørge for de rette kompetencer det rette sted. Patienten skal inddrages i et tryghedsskabende miljø. Kvaliteten i behandlingen sikres ved stor faglighed i behandlingen og en intensiv udvikling gennem forskning og innovation. Nye behandlingsformer og sammenhæng i patientforløbet, skal løbende skabes i nye sundhedsfællesskaber, centreret om de 4 akutsygehuse. Bedre kommunikation, fokus på forebyggelse og brug af frivillige vil omkranse Socialdemokratiets vision for et Syddansk sundhedsvæsen.
Det nære, regionale sundhedsvæsen
Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen, hvor behandling og pleje finder sted så nær patientens bopæl som muligt. Det betyder, at vi vil skabe sundhedsfællesskaber, med en regional politisk ledet bestyrelse, hvor også kommuner, praksissektor og andre sundhedsaktører deltager.
Sundhedsfællesskaberne centreres ved de 4 akutsygehuse: Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa.
Da befolkningssammensætning, kommunestørrelser, uddannelsesniveau, erhvervsstruktur, uddannelsesmuligheder, mobilitet og infrastruktur er forskellig de 4 steder, vil struktur, form, indhold og udførelse også være forskellig.
Sundhedsfællesskaberne skaber forskellige samarbejdsformer, indhold og udvikling på tværs.
Sundhedsfællesskaberne skaber optimale patientforløb, så sammenhængen fra sygdom, over behandling, pleje og rehabilitering til udskrivning forløber tæt på patientens bopæl. De eksisterende sundhedshuse inddrages, udvikles og udbygges.
I takt med den behandlingsmæssige og teknologiske udvikling, vil de behandlinger, kontroller og pleje, hvor det er hensigtsmæssigt, finde sted så nær patienten som muligt.
Det vil vi:
Strukturere 4 regionalt politisk ledede sundhedsfællesskaber
Skabe optimale patientforløb
Etablere flere og stærke sundhedshuse
Etablere behandling så tæt på borgerne som muligt
Det gør vi:
Etablerer 4 sundhedsfællesskaber ved de 4 akutsygehuse
Laver klare aftaler om patientforløb
Medvirker i kommunale/regionale sundhedshuse
Etablerer regional politisk ledelse i sundhedsfællesskaberne
Der er i dag væsentlig forskel i forventet restlevetid for forskellige befolkningsgrupper. Indkomst, uddannelsesniveau, køn, etnicitet, bopæl, spise- og alkoholvaner, psykiske diagnoser, misbrug og kroniske sygdomme er faktorer, der bestemmer, hvor længe man lever. Der kan ikke gives en enkel opskrift på, hvordan man bekæmper denne ulighed. For de sårbare grupper skal der gøres en opsøgende indsats. Mange sårbare bruger ikke sundhedsvæsenet lige så ofte som andre. En fælles kommunal og regional opsøgende indsats målrettet disse grupper er helt nødvendig. Regionen kan påvirke med oplysende og opsøgende indsatser på uddannelsesområdet, bl.a. ved at alle unge får en ungdomsuddannelse, og at muligheden for at tage en uddannelse bliver så decentral som muligt.
Der skal være et særligt fokus på, at kronikere og psykisk diagnosticerede ikke falder ud af behandlersystemet, men bruger sundhedsvæsenet på lige fod med alle andre. Det kræver et koordineret patientforløb, hvor kommuner, regionen, de praktiserende læger og pårørende samarbejder på tværs. Der skal laves forpligtende aftaler, der sikrer at alle får tilbuddet. Sårbare grupper som misbrugere, hjemløse og personer med dobbeltdiagnoser skal sikres mulighed for behandling via opsøgende virksomhed. Den socialsygeplejerske ordning vi har i dag skal videreudbygges til at omfatte alle kommuner og gennem hele ugen.
Det vil vi:
Bekæmpe ulighed i sundhed
Have særlig fokus på kronikere og psykiske patienter
Det gør vi:
Etablerer hurtig opsøgende indsats for sårbare grupper
Laver forpligtende aftale om konkrete tilbud
Den demografiske udvikling tilsiger, at der kommer flere og flere ældre, og dermed flere behandlingskrævende patienter. Alle har krav på en behandling af høj kvalitet. Flere patienter kræver flere hænder og dermed mere personale. Vi vil ikke gå på kompromis med den høje standard. De rette kompetencer skal være på rette sted. Det vil kræve øget fleksibilitet og arbejdsgange uden bureaukratiske forhindringer. Manglen på speciallæger er en udfordring i Danmark og i Region Syddanmark også. Det skal gøres attraktivt at bo og arbejde i regionen. Vi skal tilbyde stillinger, hvor der er faglige udfordringer og kollegialt samarbejde. Mulighed for efter- og videreuddannelse samt ikke mindst adgang til forskning skal være til stede.
Lægeuddannelse i Esbjerg, hvor klinik og uddannelse tænkes sammen, er begyndelsen på en rekrutteringsindsats og et kvalitetsløft. Et grundigt gennemsyn af faggrænser vil kunne åbne for bedre sammenhæng, bedre kvalitet og større patienttilfredshed.
Det vil vi:
Give høj kvalitet i behandling
Modvirke mangel på speciallæger
Lave rekrutteringsindsats
Det gør vi:
Sørger for de rette kompetencer på rette sted
Fjerner bureaukratiske systemer
Giver attraktive tilbud med forskningsmuligheder
Udvikler og styrker den kommende lægeuddannelse i Esbjerg
En afgørende faktor for højere kvalitet og udvikling af behandlingsformer er en målrettet og stærk forskningsindsats. Det er vigtigt, at regionen stiller tid og apparatur til rådighed for forskning i såvel behandlingsmetoder som medicinudvikling. Komplekse sygdomme med få eller ingen behandlingsmulighed, vil igennem forskningsindsats blive færre og færre. Med udgangspunkt i den kliniske dagligdag, vil behandlingsmulighederne blive bedre og hurtigere.
Vi ønsker den igangværende indsats for brug af kunstig intelligens (AI) fortsat og videreudviklet. AI kan bruges til at hjælpe personalet med diagnosticering, specielt hvor der ligger mange data, der skal analyseres.
I coronatiden er der udviklet digitale løsninger på flere områder. Det arbejde skal fortsættes.
Der sker i dag en række utilsigtede hændelser. De skal indberettes, så man kan drage læring af dem og undgå flere i fremtiden.
Vi ønsker et åbent system, hvor medarbejdere, der oplever besværlige eller åbenlyst mærkelige arbejdsgange, kommer med forslag til forbedringer. Vi vil også støtte innovative forslag til systemer eller apparatur, der vil kunne forbedre arbejdsgange eller behandlinger. Vi er i den sammenhæng åben overfor private virksomheders mulighed for at afprøve ideer i klinikken, under forudsætning af en lægefaglig godkendelse.
Det vil vi:
Hæve kvaliteten og udviklingen af nye behandlinger
Bruge kunstig intelligens og digitale løsninger
Drage læring af utilsigtede hændelser
Det gør vi:
Optimerer forskningsindsatsen
Understøtter AI-løsninger
Fremmer brug af digitale løsninger i patientkontakt
Etablerer et system, hvor hændelser kan indberettes og indgå i læring
Vore kvalificerede medarbejdere forsker konstant og udvikler for at forbedre og forfine de eksisterende behandlingsformer. Det vil betyde, at flere behandlinger og kontroller af f.eks. kronikere kan flyttes tæt på borgerne til de praktiserende læger eller ud i sundhedshusene. I takt med, at flere og flere behandlinger laves ambulant, skal vi sørge for, at mulighederne for ambulant behandling bliver bredt dækkende i regionen. Den nuværende speciallæge praksisdækning skal gøres så decentral og bredt dækkende som muligt.
Alle tiltag skal ske under hensyntagen til faglighed og kvalitet.
Det vil vi:
Støtte udvikling af nye behandlingsformer
Give bedre og mere behandling tæt på borgerne
Det gør vi:
Støtter målrettet forskning og udvikling
Udlægger ambulante behandlinger decentralt
Sørger for bredere speciallægedækning
Dele af befolkningen har specielle omstændigheder, der kræver en særlig opmærksomhed, fordi de ellers bliver marginaliseret i samfundet.
Der er børn, hvis forældre begge er ramt af svær sygdom. De skal i deres tilværelse ofte fungere som voksne og tage et større ansvar end rimeligt er. Der skal tages vare på disse børn og udvikles tilbud, som sikrer dem en tålelig tilværelse og yder såvel rådgivnings som praktisk hjælp.
Andre børn er på et tidligt tidspunkt i deres liv ramt af kritisk sygdom. Den behandling, de får, er hård ved dem og deres forældre. Derfor skal tilbuddet om hjælp, såvel praktisk som rådgivningsmæssigt være så tæt på deres bopæl som muligt. Behandlingen er som ofte tidskrævende og derfor belastende for hele familien.
Danmark har en kedelig verdensrekord. Det er unges brug af alkohol. Ud over det skadelige kropsmæssigt, har det desværre også vist sig, at unge, der har et stort alkoholforbrug, i voksenlivet er rigt repræsenteret blandt den halve million, der er skadet af alkoholmisbrug og dermed socialt belastet. Nationalt, regionalt og kommunalt, skal der sættes massivt ind for at mindske unges alkoholforbrug.
Gennem mange år er indsatsen for de ældre blevet dårligere. Flere og flere bliver ældre. Behovet for ydelser i sundhedsvæsenet vil stige. Det er derfor nødvendigt at opprioritere de geriatriske afdelinger, så ældre kan få en mere værdig behandling.
Det er lige så vigtigt at få igangsat en forebyggelsesindsats. Vi skal have fokus på unges alkoholforbrug, så det bliver nedbragt. Vi skal have fokus på øvrigt misbrug, så man kan leve en normal tilværelse hele livet. Vi skal have fokus på rygning. Der er 13000 årligt der dør af rygerelaterede sygdomme.
Et nationalt, regionalt og kommunalt samarbejde om en målrettet indsats er nødvendigt.
Det vil vi:
Have fokus på særlige grupper børn, unge og ældre
Det gør vi:
Udvikler tilbud til børn, der har det svært
Styrker den decentrale behandling af børn med kritisk sygdom
Styrker de geriatriske afdelinger
Samarbejder om koncentreret indsats mod alkohol, rygning og misbrug
Det er vigtigt for såvel barn som forældre, at fødslen kan ske under trygge rammer. Fødselsforberedelse giver den gravide ro og mentalt overskud, når tiden for fødslen er inde. Partneren får viden om, hvordan man bedst støtter den fødende. I løbet af fødselsforberedelsen får den gravide samtidig viden om, hvad der er godt, og hvad man helst skal undgå, når man er gravid.
Udsatte gravide er en gruppe, der har behov for en særlig indsats fra sundhedsvæsenet. Der er behov for tidligt at finde de gravide, der har brug for ekstra hjælp i form af f.eks. mere undervisning og et særligt fokus på tilknytningen mellem moderen og barnet.
Fødselsmiljøerne på sygehusene skal gøres så hjemlige som muligt. Efter fødslen skal forældrene i fred og ro have mulighed for at nyde den første tid sammen med den nyfødte
Amningen er ofte årsag til bekymring for førstegangsfødende. Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler amning som en vigtig del af spædbarnslivet. Det er derfor nødvendigt, at ingen udskrives før amningen er i gang og man er tryg ved situationen.
Det vil vi:
Sikre fødselsforberedelsen
Samarbejde med kommuner om udsatte gravide
Tilbyde barselsophold indtil moderen føler sig tryg og amningen er i gang
Det gør vi:
Tilbyder fødselsforberedelse enten digitalt eller ved fysisk fremmøde
Sikrer udsatte gravide ekstra undervisning
Giver mulighed for barselsophold
Hospices har gennem de sidste år vist deres værdi, hvor tid, ro og omsorg er fundamentet for pleje. Det giver den døende tryghed i den sidste tid.
Udviklingen i antallet af ældre vil på et tidspunkt betyde øget efterspørgsel på faciliteter, der sikrer en værdig afsked med livet for den døende og hvor der er stor omsorg for de pårørende. I det omfang det er muligt, vil vi støtte etableringen af nye hospices. Det skylder vi i høj grad de generationer, som har skabt det velfærdssamfund, vi alle er en del af.
Det vil vi:
Intensivere arbejdet med implementering af hospice-tanken på sygehusene.
Det gør vi:
Sikrer en værdig afsked med livet
Socialdemokratiet vil gerne gøre brug af frivillige, der ønsker at gøre en indsats i sundhedsvæsenet. Frivillige kan gøre stor gavn der, hvor vi ikke bruger ansatte, men hvor der er behov for en indsats. Det kan være besøgstjenester, samtaler, oplysningsarbejde eller andet. De kendte patientforeninger og -organisationer er vigtige sparringsparter.
Brug af frivillige medhjælpere er med til at supplere behandlingsforløbet – til gavn for patienter, pårørende og sygehusvæsenet.
Det vil vi:
Bruge frivillige, hvor det er muligt
Det gør vi:
Intensiverer rekruttering af frivillige
Som patient er man naturlig berørt af situationen. Det betyder, at den information, man får, kan være vanskelig at opfatte. Det stiller store krav til sundhedspersonalet, at man er opmærksom, indfølende og tydelig i samtalesituationen. Patienten skal gøres opmærksom på, hvad der er problemet, hvordan det skal løses, hvor og hvornår samt eventuelle risici og følgevirkninger.
På alle måder skal kommunikationen mellem sundhedsvæsen og patient/pårørende være præget af åbenhed, klarhed og lydhørhed. Det er altid godt, at patienten medbringer en pårørende. Sundhedspersonalet skal løbende deltage i uddannelse i kommunikation. Ikke dansksprogede skal sikres tolkebistand.
Samarbejdet mellem de enkelte parter i sundhedsvæsenet skal være gensidig forpligtet af åbenhed, klarhed og tæt kontakt. Der skal være klare aftaler om gensidige oplysninger.
Ingen patient må komme i klemme mellem 2 systemer.
Der skal tages særlig hensyn til kommunikation til borgere, der ikke er pc-vante.
Det vil vi:
Skabe højere informationsniveau mellem alle aktører
Sikre den nødvendige tolkebistand
Det gør vi:
Laver klare bindende aftaler om information på alle niveauer
Har fokus på borgere der ikke er pc-brugere
Hurtig og kvalificeret hjælp, når man rammes af akut sygdom eller kommer til skade, har stor betydning i forhold til at redde liv, forbedre udsigten til helbredelse, give smertelindring og afkorte det samlede sygdomsforløb.
Det er derfor helt afgørende, at den præhospitale indsats fungerer. I Region Syddanmark har vi to ambulanceoperatører: Responce (i Trekantsområdet) og AmbulanceSyd (i den øvrige del af regionen). I begge selskaber er der reddere, der har et højt fagligt niveau, og som er i stand til at yde den hjælp, der er behov for.
Når det er nødvendigt, suppleres ambulancerne med lægebiler, akutbiler eller med en lægehelikopter.
På grund af geografien i Region Syddanmark er der områder med en lang responstid. Det er den tid, der går fra der ringes 1-1-2 til ambulancen når frem. Her er der oprettet akuthjælperordninger, der kaldes ud til sygdom, skader og hjertestop. De yder den nødvendige hjælp, til de professionelle når frem, og er afgørende for, om det er trygt at bo på f.eks. øer eller steder, hvor der er langt til ambulancestationen.
Overalt i Region Syddanmark er der frivillige, der har meldt sig som hjerteløbere. De kaldes ud i tilfælde af hjertestop, hvor det er altafgørende at der iværksættes hjerte-lunge-redning så hurtigt som muligt.
Forskning er en vigtig drivkraft i udviklingen af det præhospitale område. Den sikrer en evidensbaseret indsats på området og forbedrer det samlede forløb. Det drejer sig ikke kun om behandling af patienter men også om logistik, teknologi, kommunikation, kultur og etik, der også er centrale elementer i indsats.
Det vil vi:
Give ambulanceredderne mulighed for kompetenceudvikling
Give ambulanceredderne specialviden om hjælp til f.eks. psykisk syge og demente
Støtte oprettelse af akuthjælpegruppe, hvor der er behov for det
Sikre forskning på det præhospitale område
Det gør vi:
Afsætter ressourcer til kompetenceudvikling
Har fokus på responstiderne
Afsætter midler til akuthjælpegrupper
Tilbyder hjerteløbere gratis kurser i hjerte-lunge-redning
Sikrer økonomiske midler til forskningen
Alle kan få en psykisk lidelse. Det kan være en større udfordring end det at have en fysisk sygdom. En psykisk sygdom har ofte store konsekvenser for omgivelserne. Selv om der i dag er mere åbenhed om psykiske lidelser end for år tilbage, er det at have en psykisk lidelse stadig et tabu.
Forebyggelse i samarbejde med kommuner og frivillige er den bedste indsats, men den kan ikke stå alene
De fleste med psykiske sygdomme behandles hos alment praktiserende læger. Der kan også blive behov for, at den regionale psykiatri træder til enten med et ambulant tilbud eller med en indlæggelse på et psykiatrisk sengeafsnit. Dette er indgangen og omdrejningspunktet for den regionale psykiatriske behandling.
Fokus på patienter
Hurtig udredning, hvor den kvalificerede diagnose stilles, er første skridt i behandlingen af patienter med en psykisk sygdom. Behandlings- og udredningsgarantien inden for psykiatrien har medført, at ventetiden, inden behandling, er faldet markant.
Nye behandlingsformer har vundet indpas. Lette til moderate psykiske lidelser kan behandles virtuelt og er et godt supplement til eksisterende tilbud på psykiatriområdet. Telepsykiatrisk center tilbyder videokonsultation og internetbaseret behandling til borgere med let til moderat angst eller depression. Behandlingen modtages i hjemmet, og den enkelte kan leve sit normale liv. Behandlingen kræver ikke en lægehenvisning. Passer tilbuddet ikke henvises til et mere relevant tilbud.
I psykiatrien arbejdes der meget med at nedbringe brugen af tvang. Brug af bæltefikseringer – også de langvarige - er faldet betydeligt. Fremover skal brugen af tvangsmedicinering også reduceres. Total afskaffelsen af tvang kræver indsats over flere valgperioder.
Til patienter, der har en svær psykiatrisk sygdom, er der oprettet intensive sengepladser. Pladser med en højere personalenormering – personale med specialuddannelse.
Regionalt er der flere opsøgende teams. Det er ambulante tilbud til dem, der har en alvorlig behandlingskrævende psykisk lidelse. Den ambulante behandling kan således finde sted i patientens eget hjem.
Patienter med dobbeltdiagnoser – en psykiatrisk lidelse og et misbrug – er ofte en udfordring. En del patienter har en udadreagerende adfærd kombineret med deres misbrug. Her er behov for en helt særlig indsats i et samlet forløb.
Brugerstyrede senge, hvor patienter vælger at lade sig indlægge, når der er behov for det, giver patienterne tryghed i hverdagen. De ved, at der er hurtig hjælp, og de selv bestemmer indlæggelsestidspunktet.
De retspsykiatriske patienter har fået en dom til behandling, eller de skal mentalundersøges. De kræver indlæggelse på specialiserede afdelinger.
Børne- og ungepsykiatri modtager patienter i alderen 0–19 år, hvorefter de overføres til voksenpsykiatrien. Den overgang er svær, da de møder en del nye personer.
Patienterne skal inddrages i egen behandling, og der skal lyttes til de mulige ønsker, som de har. Effekten af behandlingen er størst, når den udvikles og foregår i et ligeværdigt samspil mellem patienten, personalet og eventuelt pårørende. Indflydelsen gælder både ambulante forløb og under indlæggelse.
Det vil vi:
Prioritere den forebyggende indsats højt
Fremme brugen af nye behandlingsformer
Reducere brugen af tvangsmedicinering
Arbejde for, at ingen førstegangs-psykiatriske patienter indlægges med tvang
Sikre, at antallet af intensive sengepladser følger behovet
Have fokus på om antallet af opsøgende teams følger behovet
Arbejde for, at behandling af misbrug og psykiske lidelser sker i et samlet forløb
Oprette flere brugerstyrede senge, når behovet er der
Arbejde for at retspsykiatriske patienter ikke indlægges på alment psykiatriske afdelinger
Sikre en tryg overgang fra børne – ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien med patientstøtte
Det gør vi:
Følger udviklingen af nye, evidensbaserede behandlingstilbud
Følger brugen af tvang og tvangsmedicinering
Har fokus på mulige tvangsindlæggelser gennem samarbejder med kommunerne
Følger udviklingen i brugen af intensive sengepladser
Har fokus på behovet for opsøgende teams
Udbreder behandlingstilbud til dobbeltdiagnoser
Opretter brugerstyrede senge efter behov
Følger udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter
Sikrer patientstøtte til unge ved overgang til voksenafsnittet
Socialdemokratiet vil hele tiden have fokus på, at psykiatrien tilføres økonomiske ressourcer, så vores mål kan indfries.
Pårørende er en ressource i behandling og støtte. Pårørende giver patienten bedre muligheder for at blive rask og få en god hverdag. Nogle patienter ønsker ikke, at deres pårørende inddrages i behandlingen. Dette ønske skal respekteres.
Pårørende har brug for støtte og viden. De påtager sig et stort, belastende ansvar.
Undervisning af pårørende om psykisk sygdom er et fast tilbud gennem Psykinfo. Tilbuddet omfatter alle former for pårørende. Gennem viden bliver pårørende bedre til at råde og vejlede. Dette arbejde skal fortsættes.
Flere undersøgelser har vist, at hvis familien inddrages systematisk, er risikoen for tilbagefald desuden mindre.
Det vil vi:
Fastholde undervisningstilbud til pårørende
Give pårørende den nødvendige støtte og viden om, hvor de kan henvende sig, hvis den syges tilstand forværres
Inddrage familien i videst muligt omfang
Det gør vi:
Sikrer, at der altid er undervisningstilbud og støtte til pårørende
Sikrer os, at de pårørende inddrages
Opretter støttegrupper for pårørende
Kvalificeret personale er en forudsætning for at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Det kræver et godt arbejdsmiljø med en høj grad af trivsel, så den enkelte medarbejder føler sig værdsat og anerkendt.
Gennem de sidste år har der været særlig fokus på sikkerheden for personalet. Det har høj prioritet, at personalet kan gå trygt på arbejde uden frygt for deres sikkerhed. Normeringerne skal bl.a. derfor være i orden.
Rekrutteringen af personale til psykiatrien er en udfordring. Psykiatrien vælges ofte fra – ikke til.
Peers er medarbejdere, der selv er kommet igennem en psykisk sygdom og har fået en relevant uddannelse. De møder derfor patienterne ligeværdigt, giver håb og handlingsmuligheder i det, der kan være svært.
Det vil vi:
Arbejde systematisk med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
Sikre efter- og videreuddannelses muligheder for alle personalegrupper i psykiatrien
Have fokus på god personalenormering
Gøre psykiatrien attraktiv og tiltrækkende for unge studerende
Uddanne og ansætte flere peers
Det gør vi:
Giver ledelsen mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø
Afsætter ressourcer til kompetenceudvikling
Afsætter midler til blandt andet åbent hus og sommerskoler for at skabe interesse blandt studerende
Følger udviklingen i normeringerne
Sikrer økonomi til uddannelse og ansættelse af flere
Alle, der er berørt at psykisk sygdom, skal opleve, at hjælpen er koordineret. Denne koordination er forudsætningen for, at indsatsen lykkes.
Via kommuner, praktiserende læger, private og civile aktører skal overgange mellem sektorerne sikres bedre. Det sker blandt andet gennem vidensdeling, koordinerede udskrivninger og overgangsstøtte mellem sektorerne. Det handler om at trække i samme retning.
Regionen samarbejder i dag formelt og uformelt med de psykiatriske brugerorganisationer. I Psykiatrisk dialogforum mødes bl.a. brugerorganisationer fast med politikere og psykiatriledelse.
Psykiatriledelsen mødes uformelt med organisationerne, hvor nye tiltag, arbejdsfelter eller nye opståede situationer, drøftes. Den direkte og hurtige kontakt giver stort udbytte.
Sammen med kommunerne skal der arbejdes på at skaffe flere jobs til mennesker med psykisk sygdom, som en del af det rummelige arbejdsmarked. Disse arbejdspladser kan både være i offentligt eller privat regi. Regionen skal selv tage ansvar og være en del af det rummelige arbejdsmarked.
Frivillige skal og kan ikke erstatte personalet, men de kan sætte nye initiativer og arrangementer i gang. Da nogle psykisk syge har et meget lille eller intet netværk, kan en frivillig f.eks. være besøgsven. Et arrangement kunne f.eks. være en tur i skoven eller til stranden.
Det vil vi:
Udvikler og udvider samarbejdet med kommunerne
Inddrage brugerorganisationer
Arbejde for flere jobs til mennesker med psykiske lidelser
Inddrage frivillige generelt
Det gør vi:
Har fokus på nye samarbejdsflader mellem kommuner og region
Sikrer at patient- og brugerorganisationer inddrages
Opretter jobs i regionen til mennesker med psykiske lidelser
Rekrutterer frivillige til psykiatrien
Gennem forskning udvikles ny viden og evidens, der bidrager til bedre behandling af patienterne.
Generel oprettelse af forskerstillinger vil tiltrække flere ansøgere til stillinger i psykiatrien. Forskningen kan organiseres mellem mange interessenter på området f.eks. kommuner, fonde og organisationer.
Det vil vi:
Øge antallet af forskerstillinger
Inddrage flere personalegrupper i forskning
Afdække mulige forskningsområder og samarbejder
Det gør vi:
Styrker forskningen – økonomisk og i tværgående samarbejder
Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som oplevelse af trivsel, hvor de væsentlige elementer er livsglæde og selvværd.
Stadig flere unge mistrives psykisk, og flere end hver syvende ung får i dag en psykiatrisk diagnose. Mistrivsel er en længerevarende tilstand med nedsat energi, negative tanker og følelser, og hvor evnen til at nyde det sociale liv ikke er til stede. Nogle mennesker kan have symptomer på psykisk mistrivsel uden at have en psykisk lidelse og nogle fungerer og er i trivsel, selv om de er diagnosticeret med en psykisk lidelse
Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuner forebygger og håndterer mental sundhed. Der er begrænset vidensdeling mellem kommunerne, og de forebyggende initiativer i forhold til mistrivsel er spredte.
Forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge er vigtig, da mistrivslen ofte vil fortsætte i voksenalderen.
Trives en ung ikke i sin uddannelse, resulterer det i meget fravær og frafald. Det kan forebygges ved fleksible løsninger, der ikke kun baseres på fraværsprocenten. Tilknytning af en mentor, der selv har været gennem en periode med mistrivsel, kan støtte den unge, så uddannelsen kan fortsætte.
Regionen gennemfører aktuelt undervisningstilbud for lærere, studie- og erhvervsvejledere m.v. om unges mistrivsel.
Det vil vi:
Arbejde for, at kommunerne deler viden
Sikre, at regionen stiller viden om forebyggelse af mistrivsel til rådighed
Udvikle fleksible tilbud til unge, der mistrives i uddannelserne
Uddanne mentorer på ungdomsuddannelserne
Det gør vi:
Afholder temadage for kommuner, hvor der udveksles erfaringer og nyest viden
Har fokus på unges frafald på ungdomsuddannelserne
Arbejder for, at der indføres mentorer på alle uddannelsesinstitutionerne
Alle mennesker har værdi uanset fysisk eller psykisk formåen.
Regionen har ansvaret for flere højt specialiserede sociale tilbud. Tilbuddene er for mennesker med fysiske og psykiske handicaps, der har behov for en høj faglig kvalitet. En kvalitet med fokus på den enkeltes behov.
Værdien i tilbuddene er respekt og ligeværd. Samarbejdet med de pårørende afklares i en tæt dialog med brugere, pårørende og personale. Pårørendedelen er meget vigtig, da der her kan hjælpes med at udtrykke brugerens ønsker og behov.
Visitationen til en plads på et regionalt tilbud sker kommunalt og baseres på brugerens behov og mulighederne i de sociale tilbud. Ændret behov giver mulighed for regulering af tilbuddet.
I Kontaktforum for Handicap mødes brugerorganisationerne med politikerne. Her drøftes blandt andet udviklingen på socialområdet og evt. nye behov.
I de senere år har regionen effektiviseret på socialområdet blandt andet ved sammenlægning af tilbud. Det har betydet centre med en fælles ledelse. Ændringerne har imødekommet kommunernes ønsker om lavere driftsomkostninger. Der er dog en grænse for reduktion i taksterne blandt andet set i relation til fagligheden og det generelle serviceniveau.
På alle centrene arbejdes systematisk med en rehabiliterende strategi. Den tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov samt understøtter de individuelle kommunale handleplaner.
Socialområdet arbejder med evidensbaseret tilgang. Det betyder blandt andet, at personalet skal have mulighed for videre- og efteruddannelse for tilegnelse af nyest viden.
Frivillige er en gevinst på det sociale område. De påtager sig opgaver i forhold til den enkelte bruger. De kan og må ikke udføre fagpersonalets opgaver. Frivilliges opgaver kan være meget forskellige. De kan skabe den livskvalitet, der ikke er båret af fagpersonalets indsats. Det kan f.eks. være brug af naturen, brug af kulturen – sociale aktiviteter af enhver art.
Opstår der ønsker fra kommunerne begrundet i behov for nye specialiserede tilbud, er regionen parat til at oprette dem. Beslutter det nationale politiske niveau, at de højt specialiserede sociale tilbud skal flyttes fra kommuner til regioner, skal regionen være parat til at påtage sig denne opgave.
Det vil vi:
Sikre, at regionen altid er parat til at imødegå den enkeltes behov
Udvikle den tætte dialog med brugerorganisationerne
Fastholde den faglige kvalitet for brugerne
Sikre personalet efter– og videreuddannelse
Øge den frivillige indsats
Være parate til at etablere nye tilbud med baggrund i kommunale behov
Det gør vi:
Indgår i en løbende dialog med kommunerne om behov, udbud og takster
Sikrer, at der i taksterne også indgår økonomi til videre- og efteruddannelse
Skaber interesse for den frivillige indsats gennem brugerorganisationer
Ud over sundhed, psykiatri og socialområdet har Region Syddanmark en opgave med den regionale udvikling. Vi har efter den nye erhvervsfremmelov ikke længere mulighed for at lave aktive indsatser for erhvervsvækst. Denne opgave er centraliseret til Danmarks Erhvervsfremmes bestyrelse. Efter den nye lov har vi hjemmel til at lave erhvervsudvikling i en regional udviklingsstrategi.
På socialdemokratisk initiativ, har regionsrådet besluttet, at den Syddanske udviklingsstrategi skal bygge på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi har også besluttet, at denne udviklingsstrategi skal bygges op med en række delstrategier, der hver især også bygger på FN’s verdensmål. Socialdemokratiet har således været i front med at beslutte, at vi senest i 2030 har reduceret vores CO2-udslip med 70%.
Vores ønske har været at gøre Region Syddanmark til en grøn, bæredygtig region.
Det vil vi:
Gøre Region Syddanmark til en grøn, bæredygtig region.
FN’s verdensmål er en fælles mission, som verdens regeringsledere blev enige om i 2015. De sætter en global verdensdagsorden frem mod 2030. De 17 mål forpligter landene til at handle for at nå klimamålene.
Socialdemokratiet i Region Syddanmark tog udfordringen op og satte dagsordenen.
Ikke alle 17 mål er relevante for regionen, og vi har derfor valgt at arbejde med de 12, som er regionalt relevante. Det er de 12 mål, som den regionale udviklingsstrategi er bygget op på.
Det vil vi:
Kontinuerligt udvikle brug af de 12 verdensmål
Det gør vi:
Udvikle konkrete handlingsplaner inden for de 12 mål.
I den regionale udviklingsstrategi er verdensmålene rammen om udviklingen. Ud fra de udfordringer der er i Region Syddanmark, skal vi udvikle regionen i samarbejde med kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og borgerne. Udviklingsstrategien er delt op i 6 strategier med regionale mål og delstrategier. Vi skal definere Socialdemokratiets retning og mål inden for disse strategier.
Socialdemokratiet tog initiativ til at få udarbejdet en ambitiøs klimastrategi i regionen. For os var det vigtigt, at vi tog klimaudfordringerne alvorligt. Vi vil reducere udslippet af klimagasser med 70% inden 2030. Det kan vi ikke gøre alene. Derfor indgår vi partnerskaber med kommunerne, uddannelses- og forskningsinstitutioner, virksomheder og internationale partnere. Vi vil samtidig omstille til cirkulær økonomi, og bruge ressourcerne mere effektivt. Endelig vil vi mindske de negative konsekvenser, vi ser ved forhøjede vandstande og mere ekstremt vejr. De største klimasyndere er transport-, energi- og landbrugssektorerne. De udleder tilsammen 74% af det samlede CO2-udslip. Regionen har ikke hjemmel på de områder. Det er derfor nødvendigt at indgå i relevante partnerskaber.
Det vigtigste partnerskab er skabt på fælles initiativ af regionen, Realdania og 7 kommuner i DK2020. Her går vi i fællesskab i kamp mod klimaudfordringerne og sætter skub i den grønne omstilling. Målet er at få alle kommuner til at arbejde sammen om nedbringelse af klimagasserne.
Internt i regionen vil vi fortsat energieffektivisere. I alle vore byggerier vil vi stille krav om klima og miljø i processen fra start. Alle regionens person- og varebiler skal udskiftes til elbiler. Samtidig vil vi sætte gang i en udvikling af ambulancerne, så de også bliver energirigtige.
Den cirkulære økonomi skal tænkes ind i vores indkøb, og dermed være med til at reducere affaldsmængder og generere større genbrug.
Endelig vil vi klimasikre vore mange bygninger, herunder ikke mindst vore hospitaler, så de kan modstå de klimaforandringer vi ser komme.
Det vil vi:
Reducere CO2 udslip med 70% senest 2030
Omstille til cirkulær økonomi
Mindske konsekvenser af ekstremt vejr
Energieffektivisere
Gøre vore bygninger klima- og miljørigtige
Udskifte bilparken til emissionsfri biler
Det gør vi:
Indgår partnerskaber om klimareduktioner
Bruger og genbruger ressourcerne effektivt
Udvikler DFK 2020-partnerskabet til klimasikring
Udvikler DK 2020-partnerskabet til grøn omstilling
Stiller krav i forhold til klima og miljø i alle byggesager
Klimasikrer vore bygninger og hospitaler
Udskifter løbende bilparken til el eller emissionsfri.
I Region Syddanmark har vi hele tre – Kærgaard Klitplantage, Himmark Strand på Nordals og ikke mindst Grindsted by - såkaldte generationsforureninger – store særdeles omkostningstunge forureninger, vi har ”arvet” fra tidligere generationer. Hver gang vi skubber problemet videre til næste generation, stiger omkostningerne for at rydde op nærmest astronomisk, og vil derfor blive en voldsom byrde for kommende generationers råderum til velfærdsydelser. Netop derfor har vi en forpligtigelse til snarest at begynde og kontinuerligt fortsætte oprydningsarbejdet. Men vi har også en forpligtigelse over for de mennesker, som bor i nærheden eller direkte oven på en forurening.
Desværre har tidligere generationer ikke haft tilstrækkelig fokus på problemet. Konsekvensen heraf er, at der på mange områder stadig mangler tilstrækkelig viden og teknologi til effektivt at indlede et systematisk oprydningsarbejde. Vi vil derfor i den kommende periode sætte yderligere fokus på ikke alene oprydningsarbejdet, men også på udvikling af både metoder og teknologi til at sikre, at vi ikke unødigt belaster kommende generationers behov for velfærdsydelser.
Vi har allerede nu førertrøjen på inden for området, bl.a. som følge af arbejdet med at fjerne forureningen fra Kærgaard Klitplantage. Vi vil i samarbejde med internationale universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder intensivere det videre udviklingsarbejde. Sideløbende med det internationale samarbejde vil vi også udvikle nye arbejdspladser inden for området.
Det vil vi:
Sætte fokus på oprydning og udvikling af metoder og teknologi
Det gør vi:
Samarbejder med universiteter om forskning og udvikling
I Kærgaard Klitplantage har vi opstillet infotavler om forureningen fra Grindstedværket. Infotavlerne bruges allerede i dag i undervisningen i folkeskoler, gymnasier og universiteter. Vi vil i den kommende periode fortsætte arbejdet med at formidle konsekvenserne af fortidens synder, for derigennem at øge fokus på konsekvenserne af uansvarlige handlinger over for naturen. Men vi vil også bruge det som led i oplysning over for turismen – også turister skal gøres opmærksom på konsekvenserne af uansvarlige handlinger over for naturen. Formålet er, at vi derigennem kan påvirke både nuværende og den kommende generation til mere ansvarlig handling over for naturen og dens ressourcer – hvilket i høj grad er i tråd med intentionerne i FN’s verdensmål.
Det vil vi:
Formidle viden om konsekvenser af forurening til skoler og turister
Det gør vi:
Udarbejder oplysningsmateriale til skoler og turismen
Køb – brug og smid væk kulturen skal ændres til: Design, hvad et produkt skal bruges til, ikke blot som start, men også når produktet har udtjent sin rolle – hvordan og i hvilke nye produkter kan det genbruges?
Globalt set udnytter vi i dag så mange råstoffer, at Jorden ikke kan følge med til at gendanne dem. Det er afgørende for, at vi kan fastholde velfærdssamfundet med den kvalitet, vi ønsker. Allerede i august måned passeres tidspunktet, hvor vi globalt bruger flere råstoffer, end der kan gendannes på et år – eller med andre ord, fra august og resten af året ”stjæler” vi fra kommende generationer. Tidspunktet bliver tidligere år for år. Hvis vi ikke ændrer på det, vil kommende generationer med rette kunne betegne os som ”egoist-generationen”, der uden hensyntagen til dem, drev rovdrift på råstofferne.
I Region Syddanmark ved vi allerede nu, at der inden for en overskuelig årrække flere steder vil opstå mangel på råstoffer til anlægsprojekter, som f.eks. veje, broer, belægning, beton mm. Det kræver handling og nytænkning.
Regionsrådet begyndte i 2020 og 2021 tilpasningen til FN’s Verdensmål, hvor et af målene er en mere langsigtet plan for et paradigmeskifte inden for råstofforsyningen, herunder også begrænsning af CO2-udslip ved råstofindvinding. Vi vil i den kommende periode arbejde aktivt for, at dette arbejde fortsætter, hvilket indebærer en begrænset udlægning af nye råstofgrave, kombineret med øget fokus på forskning og udvikling af alternative materialer til bygge- og anlægssektoren, fokus på cirkulær økonomi, herunder omarbejdning af byggeaffald m.m. til nye byggematerialer af høj kvalitet. I dag knuses byggematerialer til vejfyld, som der i lang tid ikke vil være mangel på.
Det vil vi:
Ændre brug og smid væk-kulturen
Begrænse CO2-udslip ved råstofudvinding
Det gør vi:
Designer produkter fra brug til genbrug
Forsker i og udvikler alternative materialer
Sundhedsprofilen for Region Syddanmark viser, at flere og flere er inaktive i fritiden. Det betyder flere overvægtige samtidig med, at der er flere, der har det mentalt dårligt med stress, nervøsitet, træthed, søvnbesvær, nedtrykthed og depression.
Vi vil fremme borgernes mentale og fysiske trivsel. Vi ved, at kost, rygning, alkohol og motivation er faktorer, der har betydning for trivsel og livskvalitet. Derfor vil vi skabe et bredt samarbejde, der skal styrke mulighederne for at leve et aktivt og sundt liv. Vi vil undersøge, hvordan samspillet mellem natur, kultur og sunde levevilkår skaber livskvalitet. Rammerne herfor skal foregå i samarbejde med kommuner, sygehuse, læger, uddannelsesinstitutioner, frivillige og foreninger.
Det vil vi:
Fremme borgernes mentale og fysiske trivsel
Samarbejde om at skabe livskvalitet
Det gør vi:
Samarbejder om betingelser for at leve et aktiv og sundt liv
Samarbejder med frivillige og foreninger om livskvalitet
Innovation skal være drivkraften i arbejdet med at skabe bedre vilkår for borgerne i Region Syddanmark. Innovationsstrategien skaber sammenhæng mellem de mange forskellige innovationsindsatser, der er på tværs af alle sektorer.
Innovation skal være et middel til at løse konkrete problemer i praksis og i det kliniske arbejde. I mødet mellem borgere, patienter, pårørende og fagprofessionelle skabes idéerne og innovationen.
Det vil vi:
Skabe bedre vilkår for borgerne i regionen
Løse konkrete problemer i praksis og klinik
Det gør vi:
Skaber sammenhæng i innovationsindsatserne
Samarbejder med patienter, pårørende og læger om innovation
En forudsætning for et godt og sundt liv er mulighederne for en attraktiv og oplevelsesrig tilværelse.
Hvor man bor, skal ikke være en hindring – men derimod en udvikling af det gode liv. Naturoplevelser og kulturliv er vigtige forudsætninger. Vi vil hjælpe lokale fællesskaber og kulturmiljøer til at gøre bosætning attraktivt. Vi skal sammen skabe grobund for, at kultur og oplevelser bliver en løftestang for, at landområderne bliver attraktive for både unge, børnefamilier og ældre. Kulturtilbud skal være gældende i hele regionen, både i de store byer, de mindre byer og i landdistrikterne.
Vore kulturmidler skal bruges til at støtte kulturprojekter, der understøtter attraktivitet, kvalitet og som skaber nye og originale koncepter.
Det vil vi:
Gøre lokale fællesskaber og kulturmiljøer attraktive
Give kulturtilbud i hele regionen
Det gør vi:
Støtter kulturprojekter, der skaber attraktivitet
Giver støtte til projekter i hele regionen
I Region Syddanmark har vi 3 steder, der er udnævnt til Unesco verdensarv. Det er Jelling-monumenterne, Christiansfeld og Vadehavet.
Vi vil arbejde for at skabe opmærksomhed på disse steder og meget gerne sammenhængende natur- og kulturoplevelser.
Det vil vi:
Gøre opmærksom på de 3 kulturarvssteder
Det gør vi:
Støtter projekter, der skaber sammenhæng mellem de 3 steder.
Vi ønsker at satse på at få grøn, klimaneutral transport, både i den offentlige og i den private sektor. Vi ønsker også en høj tilgængelighed og sammenhæng, hvad enten det drejer sig om trafikken eller det digitale. Fremkommelighed og mindre trængsel er pejlemærker.
Alle regionale biler og varevogne skal være elbiler. I forhold til ambulancer er der det særlige, at teknologien først skal udvikles. Den kollektive trafik skal ved alle fremtidige udbud gøres klimaneutrale dvs. ikke fossile drivkræfter.
Vi vil lave fællesudbud, hvor det er muligt, både mellem de 2 trafikselskaber, men også sammen med kommunerne.
Vi vil se på, hvordan man kan forbedre den kollektive trafik, så flere benytter sig af den.
Borgernes mobilitet hænger meget sammen med infrastrukturen. Den digitale infrastruktur er helt afgørende for, at virksomheder og mennesker bosætter sig.
Regionen har ingen direkte indflydelse på infrastrukturen, men vi samarbejder med kommunerne om at fremme ønskede infrastrukturprojekter. Vi prioriterer således timemodellen og fremkommeligheden omkring Kolding, som de absolut største ønsker.
Det manglende dobbeltspor ved Tinglev er vigtigt for godstransporten. Turismeindustrien er afgørende vigtig i regionen, og fremkommeligheden skal derfor være sikret. Hovedvej 11 fra Korskro til Varde er et stort problem, der trænger til at blive løst.
Det vil vi:
Satse på grøn, klimaneutral transport
Ønske høj tilgængelighed, sammenhæng og fremkommelighed
Lave fælles udbud mellem de 2 trafikselskaber
Have fokus på den digitale infrastruktur
Samarbejde med kommunerne om ønskede infrastrukturprojekter
Skabe fremkommelighed for turister
Det gør vi:
Skifter regionale biler og busser til el og emissionsfri køretøjer
Støtter projekter der skaber fremkommelighed
Laver fælles udbud med de 2 trafikselskaber
Har fokus på den digitale infrastruktur
Støtter projekter der gavner turismesektoren
Vi anser det for vigtigt at give og få inspiration fra udlandet. Vi har i dag et samarbejde med vore naboer mod syd. Igennem mange år har der været tætte kontakter med delstaten i Kiel samt med Flensborg. Der er mange daglige pendlere, som vi søger at lette grænseovergangen for. Vi deltager i Interreg-samarbejdet med Slesvig-Holsten og Region Sjælland om udvikling af grænseprojekter og arbejdskraft mellem de 2 lande.
Vi deltager i Østersø-kommissionens arbejde og har tæt samarbejde om det trilaterale Vadehavssamarbejde. I det Syddanske EU-kontor er vi en vigtig medspiller i forhold til at skaffe EU-midler til vore virksomheder. Endelig har vi repræsentation i det Europæiske Regionsudvalg, som forholder sig til EU-kommissionens lovforslag, for så vidt de har effekt på det regionale niveau.
Vi ønsker at få skabt mere sammenhæng i det internationale arbejde, så de syddanske ønsker kan nyde fremme på flere områder.
Det vil vi:
Give og få inspiration gennem internationale samarbejder
Samarbejde med internationale organisationer
Være en stærk samarbejdspart i EU-samarbejde
Det gør vi:
Samarbejder om fællesprojekter (Interreg, EU m.v.)
Skaffer midler til virksomheder gennem SDEO
Arbejder tæt sammen med EU-institutioner.
Socialdemokratiet ser mange muligheder i den teknologiske udvikling. Allerede i dag kan patienter i Region Syddanmark f.eks. booke en tid til blodprøvetagning via regionens hjemmeside. På samme måde kan man forestille sig, at patienter kan booke eller ombooke en tid til ambulant behandling digitalt.
Fortsat udvikling og udbygning af digitale selvbetjeningsløsninger medfører større fleksibilitet for borgerne. Udviklingen kan samtidig effektivisere personalets administrative opgaver og frigøre ressourcer til patientnære ydelser.
Digitalisering skal udbredes i funktioner og processer, hvor det skaber værdig for borgere og personale. De digitale løsninger kan ikke stå alene, men skal ses som et led i udviklingen og som et tilbud til borgere, der er fortrolige med teknikken. Af hensyn til borgere, der ikke har mulighed for at anvende digitale tilbud, skal der fortsat være mulighed for at kontakte sygehuse mv. på samme måde, som det er i dag.
Erfaringer på det telemedicinske område skal bidrage til udvikling af denne mulighed, der særligt vil gavne borgere med stor afstand til behandlingsstedet. Mange ambulante konsultationer kan afholdes virtuelt uden at forringe oplevelsen eller kvaliteten for borgeren.
Med den stadig udbredte digitalisering er der også stigende behov for opmærksomhed på datasikkerhed. Borgerne skal kunne have tillid til, at regionen behandler fortrolige oplysninger med skærpet opmærksomhed. Opmærksomhed på lovgivningen skal være en naturlig del af kulturen på arbejdspladsen, og it-sikkerheden skal være på højeste niveau. Det medvirker til at minimere risiko for sikkerhedsbrud.
I den nuværende digitaliseringsstrategi er der igangsat mange forsøgs- og udviklingsprojekter. I samarbejde med kommuner og patientforeninger er projektet” Det Digitale Sundhedscenter” ved at afprøve flere digitale former for patientkontakt. Kronikere kan især få gavn af digitale løsninger. Sammen med eksterne fonde vil vi videreudvikle projektet. Der skal være særlig fokus på ikke pc-vante borgere.
Det vil vi:
Udvikle og udbygge digitale selvbetjeningsløsninger
Have fokus på datasikkerheden
Afprøve flere digitale former for patientkontakt
Det gør vi:
Inddrager personalet i, hvor digitale selvbetjeningsløsninger kan anvendes
Samarbejder med eksterne fonde om udvikling af digitale projekter
Har fokus på ikke pc-vante borgere
Ligestilling er et verdensmål – et mål for lige muligheder i politiske, økonomiske liv – også i Region Syddanmark.
Regionens ligestillingsredegørelser viser et aktivt arbejde med bl.a. løn, orlov, deltid og lederstillinger. Primært er dog kvalifikationer og f.eks. specialiserede kompetencer – uden vægtning af køn.
Inden for uddannelserne er der ikke ligestilling. Færre mandlige deltagere generelt og underrepræsentation af kvindelige deltagere på videnskab, teknologi, ingeniør og matematik
(STEM- uddannelserne).
Der er stor ulighed i sundhed, relateret til køn. Mænd klarer sig dårligere end kvinder, når det drejer sig om sundhed. De har højere dødelighed ved f.eks. kredsløbssygdomme, kræft og luftvejssygdomme.
Patienterne får generelt ikke samme behandling. Nogle er gode til at kræve deres ret, andre bl.a. socialt udsatte har ikke de samme ressourcer. Det nedsatte regionale Udsatteråd fokuserer på dette forhold.
Ligestilling mellem psykiatri og somatik mangler stadig. Psykiatrien har stadig behov for flere midler.
Det vil vi:
Vise sammenhængen mellem uddannelser og sundhed
Gøre kvinder interesserede i STEM-uddannelser
Målrette en del af kommunikationen i sundhedsvæsenet til mænd
Have fokus på socialt udsatte gruppers møde med sundhedsvæsenet
Det gør vi:
Laver kampagner om sammenhængen mellem sundhed og uddannelsesniveau
Laver kampagner med kvindelige rollemodeller, der har gennemført STEM-uddannelserne
Udarbejder uddannelses- og sundhedsmateriale målrettet mænd
Gør det regionale Udsatterådet permanent
Region Syddanmarks over 25.000 ansatte skal trives og have et godt arbejdsmiljø. Det er betingelsen for engagerede, kompetente og motiverede medarbejdere. Her er videre- og efteruddannelse et af værktøjerne.
Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skaber den gode arbejdsplads. Åbenhed, ærlighed, respekt og gensidig tillid kendetegner den gode arbejdsplads. Ytringsfrihed skal respekteres, så alle trygt kan dele viden og erfaringer, og blive lyttet til.
Indflydelsen på eget arbejde er vigtigt for arbejdsmiljøet, så ingen bliver syge af at gå på arbejde.
Arbejdsmiljøindsats mod mobning og krænkende adfærd skal have høj prioritet.
Regionen skal fremstå som en attraktiv og dynamisk arbejdsplads. Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere kræver rummelighed og mangfoldighed.
Regionen har som arbejdsgiver socialt ansvar, internt og eksternt. Det interne ansvar er rettet mod egne medarbejdere, der får nedsat arbejdsevne og som ikke er i stand til at varetage opgaver, som de tidligere har haft. Det eksterne sociale ansvar er rettet mod borgere udefra, der har behov for ansættelse på særlige vilkår.
Ved udbud er det vigtigt, at de vedtagne arbejdsklausuler og sociale klausuler overholdes. Er der underentreprenører og leverandører er kædeansvaret gældende. Hovedentreprenøren har ansvaret for, at overenskomster overholdes, og at de ansatte har lovlig opholds- og arbejdstilladelse.
Det vil vi:
Sikre, at medarbejderne får ansvar og inddrages i tilrettelæggelse af arbejdet
Sikre medarbejderne efter– og videreuddannelse
Styrke ledelsens arbejde med arbejdsmiljøet
Målsætte oprettelsen af arbejdspladser på særlige vilkår
Sikre medarbejdernes indflydelse bl.a. ved køb af nyt udstyr
Sikre, at regionen fortsat er en dynamisk og attraktiv arbejdsplads
Har fokus på overholdelse af sociale klausuler og kædeansvaret
Det gør vi:
Afsætter økonomi til efter-og videreuddannelse for alle
Opretter arbejdspladser på særlige vilkår
Respekterer medarbejderne, lytter til dem og inddrager dem
Laver målsat indsats mod mobning og krænkende adfærd
Påser, at vedtagne sociale klausuler overholdes
Uddannelse er fundamentet for at skabe udvikling og fremgang for den enkelte og for samfundet. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark er desværre på væsentlige områder lavere end i de øvrige regioner.
Vi arbejder for at flere unge får en kompetencegivende ungdomsuddannelse og at flere voksne sikres jobmuligheder gennem efter- og videreuddannelse.
Regionen har mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er stor efterspørgsel på såvel højtuddannede som på faglært arbejdskraft. Det hæmmer væksten og udviklingen lokalt.
Det er vigtigt, at der er uddannelsesmuligheder i hele regionen. Det gælder for såvel ungdomsuddannelser som efteruddannelsesmuligheder. Uddannelsespladser skal flyttes ud og samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal øges, så flere unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse, hvor praktikken er en væsentlig forudsætning.
Uddannelse danner grundlaget for vækst og udvikling af virksomheder. Vi er bevidste om, at der på mange områder forsvinder industriarbejdspladser, både som følge af automatisering, men også på grund af udfasning af rutinejobs til lavtlønslande. Dette kræver, at vi løbende udvikler nye arbejdspladser, og at vi er på forkant med løbende efteruddannelse målrettet de nye jobmuligheder.
Vi er bevidste om, at der i disse år kommer det laveste antal unge ind på arbejdsmarkedet – samtidig med at de store generationer træder ud. Hvis vi som offentlig sektor skal sikre tilstrækkeligt personale til de nødvendige velfærdsydelser indenfor bl.a. sundhed og sygehuse, kræver det nytænkning allerede nu.
I den kommende periode vil vi i samarbejde med forskellige aktører igangsætte et strategisk udviklingsarbejde, som skal imødegå de udfordringer, vi står overfor. Det kan være i form af udvikling af nye uddannelser samt opkvalificering og omskoling af borgere, der pga. udviklingen har mistet deres nuværende arbejde. Uddannelse og opkvalificering af flygtninge og indvandrere er en naturlig del af den strategiske planlægning, så de kan få rodfæste på arbejdsmarkedet. Fokus på udvikling af velfærdsteknologi skal indgå som et element. Den enkeltes ret til efter- og videreuddannelse skal sikres. Livslang uddannelse er en del af en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Det vil vi:
Arbejde for, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse
Sikre uddannelsesmuligheder i hele regionen
Øge regionens indflydelse i blandt andet fordelingsudvalgene
Udvikle nye arbejdspladser
Samarbejde med forskellige aktører om strategisk udvikling af uddannelser
Sikre retten til efter- og videreuddannelse
Det gør vi:
Opretter flere elevpladser i regionen
Arbejder for uddannelsesmuligheder i hele regionen
Samarbejder med aktører om indflydelse i blandt andet fordelingsudvalgene
Udvikler nye arbejdspladser sammen med arbejdsmarkedets parter
Igangsætter et strategisk udviklingsarbejde